ÆTHER | ÆTHEROXYDE

Æther ÆtheroxydeJeg er virkelig i sandhed en parfume-freak. Hvis I har fulgt med længe, ved I det også. Jeg forstår ikke hvordan der hele tiden kan udvikles forskellige dufte, og hvordan de bare kan fange ens næse så vanvittigt og vannedannende. 😍

Et af de bedste mærker jeg længe har opdaget igennem GOODIEBOX er helt klart Æther der har lavet nogle virkelig lækre dufte. Specielle, men sindsygt catchy for næsen. I en boks sidste år, der kunne man være heldig at modtage enten Citrus Esther eller Ætheroxyde. Jeg fik sidstnævnte – jeg duftede den kun lige, og så vidste jeg bare at jeg måtte have den hjem i full size størrelse. Så da Magasin havde 20% kort tid efter, fløj jeg ind efter den. Først troede jeg lige de havde udsolgt af den, men så var det heldigvis bare fordi der var stillet en anden duft foran. Phew!

Om duften beskrives den således på Magasin:
“Langt væk, meget langt væk, fornemmer du vagt en smuk duft af frisk og moderne træ: tættere på er der denne mærkelige og vanedannende ETHER ACCORD (ethylacetat) og en strøm af kærlighed, et usynligt lys (AMBROXAN, ISO E SUPER). Og hvis fred havde en duft? spurgte hun, en smule bekymret. Den kunne være sådan her svarede jeg. “Float with me in the world of ether” David Lynch. Citatet er toneangivende for Etheroxyde: en inciterende, henførende og afhængighedsskabende kærlighedshistorie.” 💕

Og jeg kan kun give ret i beskrivelsen. Duften er ikke til at beskrive. Det er ikke en typisk “Den er sød og feminin” duft beskrivelse. Nej, så enkelt kan det ikke siges… Jeg kan kun sige, duft den!! Snus den!! 😃😄 Jeg har købt den i 50 ml som koster 690 kroner lige her. Derud over har jeg næsten lige duftet til Xtræm som er en nyere flakon til flokken. Den er også ganske fortryllende og dermed på ønskelisten nu. Kender I duften? Eller andre af duftene fra Æther?